Bedemand hos Folmer Olsen og kvinde giver hånd

Priser for begravelse og bisættelse

Her finder du et overblik over priser for en begravelse eller bisættelse.

+45 98 12 15 57Kontakt os

Hvad koster en begravelse eller bisættelse?

Prisen på en begravelse eller bisættelse varierer afhængigt af individuelle forhold og ønsker. Ingen afsked er ens, og der tages altid udgangspunkt i den enkeltes situation. Gennem personlig samtale og rådgivning hjælper vi med at sammensætte en værdig afsked, der tager højde for både afdødes og pårørendes ønsker og behov.

Hvad indgår i prisen?

Omkostningerne ved en begravelse eller bisættelse kan som udgangspunkt opdeles i to hovedkategorier:

  • Bedemandens ydelser og produkter: Omfatter de elementer, vi selv står for – herunder levering af kiste og urne, ilægning i kiste, rustvognskørsel og koordinering med præst, kirke, kirkegård og krematorium, samt bedemandens honorar for faguddannet hjælp og service. Disse poster indgår typisk i det samlede honorar.
  • Udgifter til eksterne leverandører: Dækker blandt andet blomster, dødsannonce, krematorie afgift, gravsted, gravsten og eventuel mindesammenkomst. Priserne varierer afhængigt af ønsker og valg af leverandør.

Vi udarbejder altid et skriftligt prisoverslag med udgangspunkt i den konkrete situation, så der er ro og overblik over omkostningerne fra starten.

Prisoversigt – eksempler

For at give et realistisk billede af, hvordan en begravelse eller bisættelse kan tilrettelægges økonomisk, vises her tre konkrete eksempler. Eksemplerne er baseret på faktiske forløb med forskellige forudsætninger – herunder dødssted, antal rustvognskørsler og type af afsked. De illustrerer, hvordan prisniveauet kan variere alt efter ønsker og behov.

Eksempel 1: Bisættelse med askespredning

Forudsætninger

  • Dødsfald på Aalborg Sygehus
  • Askespredning
  • Højtidelighed fra Sygehus Syds kapel (1 x rustvognskørsel)

Inkluderet

  • Hvid basis kiste (dansk produceret)
  • Søurne
  • Honorar for hjælp og service
  • Rustvognskørsel til krematorium
  • Ilægning på sygehuset

Pris: kr. 13.800,-
Fradrag ved begravelseshjælp: fra kr. 1.050 op til kr. 12.950,-
Tillæg: udgifter til kremering, blomster, annonce og evt. mindesamvær

Eksempel 2: Begravelse

Forudsætninger

  • Dødsfald i hjemmet, på plejecenter eller hospice i Aalborg
  • Begravelse fra kirke med kapel facilitet i Aalborg (1 x rustvognskørsel)

Inkluderet

  • Hvid basis kiste (dansk produceret)
  • Honorar for hjælp og service
  • Kisteilægning og udsyngning fra hjemmet (udsyngning uden beregning) ved 2 bedemænd
  • Rustvognskørsel til kirke og indsættelse

Pris: kr. 14.550,-
Fradrag ved begravelseshjælp: fra kr. 1.050 op til kr. 12.950,-
Tillæg: udgifter til kirkegård, blomster, annonce, gravsten og mindesamvær

Eksempel 3: Bisættelse

Forudsætninger

  • Dødsfald i hjemmet, på plejecenter eller hospice
  • Udsyngning fra hjemmet
  • Bisættelse fra kirke uden kapel (3 x rustvognskørsel)

Inkluderet

  • Hvid basis kiste (dansk produceret)
  • Urne
  • Honorar for hjælp og service
  • Kisteilægning og udsyngning (uden beregning) ved 2 bedemænd
  • Rustvognskørsel: til kapel, til kirke, til krematorium

Pris: fra kr. 17.900,-
Fradrag ved begravelseshjælp: fra kr. 1.050 op til kr. 12.950,-
Tillæg: udgifter til kremering, kirkegård, blomster, annonce, gravsten og mindesamvær

Alle priser er i danske kroner og inkl. moms.

Hvad er begravelseshjælp – og hvordan søges den?

Der kan søges økonomisk støtte til begravelsen gennem Udbetaling Danmark. Hjælpen er formueafhængig og bliver beregnet ud fra afdødes og eventuelt ægtefælles økonomiske forhold. Den maksimale begravelseshjælp er på 12.950 kr. (2025), men det faktiske beløb kan være lavere. Beløbet udbetales enten til de pårørende eller direkte til bedemanden, hvis der foreligger fuldmagt.

Tillægsudgifter – hvad skal man være opmærksom på?

Ud over bedemandens egne ydelser vil der ofte være tillægsudgifter til leverandører, som vi samarbejder med. Det kan eksempelvis være udgifter til blomster, dødsannonce, gravsten, mindesamvær eller krematorie afgift. Disse ydelser tilpasses individuelt og afregnes særskilt afhængigt af ønsker og behov.

I nogle tilfælde modtager vi provision fra samarbejdspartnere. Dette ændrer ikke på den pris du som kunde betaler.

Vi hjælper gerne med at indhente prisoverslag fra de relevante aktører og kan inkludere overslagene i det samlede prisoverblik. Det giver ro i planlægningen og et realistisk billede af, hvad den samlede afsked vil koste.

Hvad bestemmer prisen mest?

Der er en række forhold, som har stor betydning for, hvordan den samlede pris på en begravelse eller bisættelse bliver. Nogle valg er uundgåelige, mens andre kan justeres alt efter ønsker og økonomi.

  • Antal rustvognskørsler: Hvis højtideligheden afholdes et andet sted end krematoriet eller sygehuset, kan der være behov for flere transporter, hvilket påvirker omkostningerne. Hertil kan også komme transport af blomster og urne til kirkegården.
  • Gravstedstype: Prisen afhænger af, om der vælges kistegrav, urnegravsted eller askespredning. Gravstedets størrelse og beliggenhed har også betydning.
  • Valg af kiste og urne: Kiste og urne udsmykning, detaljer, farve, materiale og specielle ønsker kan påvirke prisen.
  • Øvrige ønsker: Kistepynt og blomsterdekorationer, dødsannoncer, gravsten og eventuelle mindesamvær varierer i både omfang og pris niveau, alt efter ønsker og behov.

Vi hjælper gerne med at gennemgå valgmulighederne og udarbejder altid et prisoverslag, så der er overblik fra begyndelsen.

Ring til os – også aften og weekend – på tlf. +45 98 12 15 57
Kontakt info
Skriv til os

Ring til os